Personale Kontoret ApS

Hvad er GDPR?

Den 25. maj 2018 træder en ny europæisk persondataforordning i kraft; The General Data Protection Regulation (GDPR). Denne forordning vil blive implementeret i samtlige lokale persondata-love i hele EU- og EØS-området. Den vil gælde for alle virksomheder og organisationer, som sælger varer og ydelser og opbevarer personlige data om borgere i Europa, inklusiv virksomheder fra andre kontinenter. Den giver borgere i EU og EØS større kontrol over deres personlige data og sikkerhed for, at deres information beskyttes i hele Europa. Reglerne:

Ifølge GDPR defineres personlige data som enhver form for information relateret til en person såsom navn, billede, en email adresse, bankoplysninger, opslag på sociale medier, oplysninger om lokation, helbredsinformation eller en IP-adresse. Der skelnes ikke mellem personlige data relateret til personens private, offentlige eller arbejdsmæssige rolle – personen er personen. Også i en B2B situation er der tale om personer, som interagerer og deler information om og med hinanden. Kunder i B2B markeder er selvfølgelig virksomheder, men relationerne, som håndterer forretningsmæssige opgaver, er mennesker – eller personer.

GDPR hvilke rettigheder har du:

1. Der skal gives samtykke Virksomheder må ikke behandle de personlige data om en enkeltperson, medmindre personen frivilligt har givet specifikt, informeret og entydigt samtykke herom enten i en erklæring eller ved en klart bekræftende handling. Når du tilmelder dig ved Personalekontoret ApS accepterer du at vi må bruge de personlige oplysninger. Personalekontoret bruger dine personlige oplysninger til: At aflønne dig for det arbejde du udfører, at opgive og indberette til offentlige instanser som Skat, feriepenge pension og lign.  

2. Retten til adgang Dette betyder, at personer har ret til at få adgang til deres personlige data og efterfølgende til at få at vide, hvordan virksomheden bruger deres data. Virksomheden skal udlevere en kopi af de personlige data, gratis og i elektronisk form, hvis en person beder om det. Du er velkommen til at få en udskrift af dine personlige data, ved personlig fremmøde, med dokumentation for den person du er.  

3. Retten til at blive glemt. Hvis en person ikke længere er kunde, eller hvis han/hun tilbagetrækker sit samtykke til, at virksomheden må bruge de personlige data, har personen ret til at få sine data slettet. Vi kan stille dig i bero i vores systemer og det gør vi gerne. (Vi kan ikke slette transaktioner der allerede er udført via vores EDB systemer, det er en offentlig misforståelse)

4. Retten til dataoverførsel En person har ret til at få overført sine data fra en serviceudbyder til en anden. Og det skal ske i et almindeligt brugt og maskinlæsbart format. Du er velkommen til at få en udskrift af dine personlige data, ved personlig fremmøde, med dokumentation for den person du er.

5. Retten til at blive informeret Dette gælder enhver form for indsamling af data, som foretages af virksomheder, og personerne skal informeres, før indsamling af data sker. Personerne skal aktivt tilvælge (opt-in), at deres data må indsamles, og samtykke skal gives frivilligt og må ikke være underforstået. Vi indsamler ikke data, vi bruger dine data til at afregne dig i forbindelse med det arbejde du har udført for os.

6. Retten til at få oplysninger tilrettet  Dette sikrer, at personer kan få deres data opdateret, hvis den er forældet, utilstrækkelig eller forkert. Vi retter dine data hvis de er forkerte, efter de oplysninger du giver os.  

7. Retten til at begrænse behandling Personer kan frabede sig, at deres data anvendes til databehandling. Data må fortsat gerne opbevares, men ikke anvendes. Dine data bruges ikke til databehandling, i andre regi end afregning af din løn, og dine kvalifikationer.  

8. Retten til at gøre indsigelse Dette inkluderer retten til at få stoppet brugen af data til markedsføringsformål. Der er ingen undtagelser til denne regel, og al brug af personens data skal stoppe, så snart en indsigelse modtages. Der skal informeres tydeligt om denne rettighed, når kommunikationen med en person indledes. Vi bruger ikke dine data til markedsføringsformål.   

9. Retten til at blive underrettet Hvis der er sket et brud på datasikkerheden, som kan kompromittere en persons personlige data, har personen ret til at blive underrettet indenfor 72 timer efter, at bruddet er blevet opdaget. GDPR er EU’s måde at give enkeltpersoner, kundeemner, kunder, leverandører og ansatte mere kontrol over deres personlige data, og mindre magt til de organisationer, som indsamler og bruger denne type data kommercielt. Dette er ikke et forsøg på stoppe eller besværliggøre handel, men har til hensigt at gøre det mere transparent, hvordan personlige data opbevares og anvendes. Såfremt der på nogen måde skulle ske et brud på datasikkerheden, vil du blive informeret inden for 72 timer efter bruddet er blevet opdaget af Personalekontoret ApS  

PERSONALEKONTORET ApS, har databeskyttelsesaftaler med de underleverandører vi bruger. 

Søger du arbejde ?

Står du og mangler et job – så kontakt Personalekontoret ApS.

Vi har stillinger indenfor mange forskellige brancher – både vikariater og faste stillinger.

Kontakt os – så vi kan få en snak om, hvad du gerne vil arbejde med.

Tlf. 87931500

Mail: info@personalekontoret.dk